Undervisningen

Om undervisningen

 

Den enkelte lektion aftales typisk som en fast ugedag på et tidspunkt, der passer ind i elevens skole og andre fritidsaktiviteter. Hver uge får eleven 60 minutters ( eller 2 x 60 min. ) undervisning efter aftale. Forældre er altid velkomne til at overvære undervisningen.

 

Er 60 minutter det ikke lang tid at koncentrere sig?

Gang på gang siger eleverne ”Er tiden allerede gået?”. Det skyldes, at undervisningen er varieret – vi arbejder med teknik og med rytmer, der leges ind. Der er tid til at fordybe sig, og fra første time oplever eleven den glæde, det giver at spille sammen. Kropsbevidsthed spiller også en stor rolle i undervisningen – vejrtrækning og holdning hjælper eleven med at arbejde med buen og sætte fingre på strengene.

 

 

Hvorfor vælge en privat musikskole?

 

Arpeggione tilbyder fordybelse, fordi hver lektion varer 60 minutter. Det giver ro til dyb koncentration. Dertil kommer den kontinuitet, der kendetegner undervisningen: Arpeggione følger skoleåret og skoleårets ferier. Indlæringen bliver stabil og den enkelte elev får et musikalsk løft hver uge.

 

Udover de individuelle lektioner deltager eleven typisk i en eller to koncerter om året med musikskolens forældre som publikum. Eleven bliver grundigt forberedt til at spille sit nummer, hvis sværhedsgrad selvfølgelig er nøje udvalgt til elevens musikalske ståsted. Til koncerterne er der professionel pianistledsagelse. Du kan se uddrag fra en tidligere elevkoncert her

 

 

Noder og instrumentleje

 

Noder og andre materialer er inkluderet i prisen. Instrumenter kan lejes på månedsbasis, og Arpeggione har violiner og bratscher i alle størrelser. Det betyder, at man undgår dyre instrumentkøb, når barnet vokser. Du kan læse om priserne her.

 

Du er velkommen til at booke en gratis prøvetime til dit barn.

Om Elena Arup

 

Elena Arup (*1971) er født i det nuværende Ukraine og har boet i Danmark siden 1998.

 

Efter fire års uddannelse som musikpædagog og fem års uddannelse som solist på konservatoriet i Kharkov http://dum.kharkov.ua/index-e.html fortsatte Elena Arup sine studier på Det kongelige Danske Musikkonservatorium hos professor Tim Frederiksen og spillede derefter i Sjællands Symfoniorkester (nu Copenhagen Phil), Ensemble Midt-Vest og Underholdningsorkestret.

 

Elena Arup er dansk gift, taler og skriver flydende dansk og har tre børn: Anna (*1994), Hans (*2000) og Henrik (*2001).

I 2012 fik Elena dansk statsborgerskab.

 

Hør og se Elena spille her (video)

Manageet: 95%

Arpeggione v/ Elena Arup

CVR: 30753313

Rønnebærvej 130

2840 Holte

elena@arpeggione.dk

Tel: +45 21 82 62 50

FOLLOW US

Twitter

Facebook